Faktaboks

Pierre Poujade
Født
1. december 1920
Død
27. august 2003

Pierre Poujade var en fransk forlægger og politiker. Han var leder af den franske skattenægterbevægelse, Union de défense des commerçants et des artisans (UDCA), som blev grundlagt i 1953. Bevægelsen, som også blev kaldt poujadismen skulle forsvare små selvstændige håndværkere og handlende. Fjenden var den veluddannede teknokrat, der ikke forstod den lille mands vilkår i samfundet.

På trods af en aggressiv, men diffus højrefløjsretorik var Poujades bevægelse snarere defensiv end offensiv. Man følte med rette, at eksistensgrundlaget under de små virksomheder var ved at forsvinde. Ved valget til Nationalforsamlingen i 1956 opnåede poujadisterne 12,5% af stemmerne og 52 mandater. Bl.a. blev Jean-Marie Le Pen valgt på denne liste, men med den Femte Republik i 1958 opløstes bevægelsen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig