Titius-Bodes regel er en empirisk lovmæssighed for planeternes afstand fra Solen. Den blev publiceret af Johann Daniel Titius i 1766 og gjort almindelig kendt af J.E. Bode i en bog fra 1772.

Faktaboks

Også kendt som

Bodes lov

Der er ikke nogen fysisk forklaring på Titius-Bodes regel, men den afspejler formentlig dels forholdene i det tidlige Solsystem, dels betingelserne for en stabil udvikling af et mangepartikelsystem.

Formlen for Titius-Bodes regel

Formlen for Titius-Bodes regel kan skrives rn = 0,4+0,3∙2n, hvor rn er planetens afstand fra Solen målt i astronomiske enheder (AE), og n er −∞ for Merkur og 0,1,2, ... for de følgende planeter.

Denne formel passer godt på planeterne fra Merkur til Uranus, idet n = 3 svarer til asteroidebæltet, men Neptun og Pluto er tættere på Solen end forudsagt.

Planeternes afstand fra Solen, faktisk og ifølge Titius-Bodes regel

n afstand if. Titius- Bodes regel (AE) faktisk afstand (AE)
Merkur –M 0,4 0,4
Venus 0 0,7 0,7
Jorden 1 1 1
Mars 2 1,6 1,5
asteroidebæltet 3 2,8 2,2-3,3
Jupiter 4 5,2 5,2
Saturn 5 10 9,6
Uranus 6 19,6 19,2
Neptun 7 38,8 30,1
Pluto 8 77,2 39,5

Med en mere generel formel, baseret på en rækkeudvikling, kan man med forskellige parametervalg også beskrive afstandene af Jupiters, Saturns, Uranus' og Neptuns måner til moderplaneterne.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig