Figur 1. Planetbevægelse forklaret ved sammensætning af to cirkelbevægelser. Den store cirkel, deferenten, har centrum i Jorden. Den lille cirkel, epicyklen, har et centrum, som bevæger sig rundt på deferenten. Samtidigt bevæger planeten sig rundt på epicyklen med konstant fart. Kombinationen giver en banebevægelse, som set fra Jorden det meste af tiden er fremadgående (prograd), men en gang imellem bliver tilbagegående (retrograd). Epicyklens radius bestemmer, hvor meget afstanden til Jorden varierer under omløbet.
Epicykel betegner en hjælpecirkel, som i antikkens geocentriske verdensbillede blev brugt til at beskrive bevægelsen af Solen, Månen og de fem planeter Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn mellem fiksstjernerne.
Man forestillede sig, at planeten bevægede sig med konstant fart rundt på epicyklen, hvis centrum selv bevægede sig med jævn fart på randen af en større cykel, deferenten, som havde centrum i Jorden.
Denne geometriske beskrivelse blev indført af den græske matematiker Appolonius fra Perge og vises på figur 1. Med denne model blev man i stand til at forklare, at planeternes prograde (fremadgående) bevægelse med jævne mellemrum blev afløst af en midlertidig retrograd (tilbagegående) bevægelse.
På figuren er planetens bevægelse set fra Jorden retrograd, når banen krummer ind mod Jorden og prograd, når den krummer væk fra Jorden.
For at få bedre overensstemmelse med observationer supplerede Ptolemaios dette system med to tilføjelser:
For at forklare, at Merkur og Venus altid befinder sig tæt ved Solen, er man tvunget til at indføre et krav om, at epicykelcentret for disse to planeter altid ligger på forbindelseslinjen mellem Jorden og Solen.
Til en fuldstændig beskrivelse af baneformen for en planet kræves kendskab til følgende parametre:
I 1540-erne forsøgte Nicolaus Kopernikus at forbedre beskrivelsen af bevægelserne ved brug af en heliocentrisk model, hvor Solen er i centrum. Han benyttede sig også af epicykler. Kopernikus opnåede ikke større nøjagtighed, men Merkur og Venus indtog nu ikke længere en særstilling.
I 1609 kunne Johannes Kepler efter årelange beregninger på grundlag af nøjagtige planetpositioner målt af Tycho Brahe fastslå to love for planetbevægelse, af hvilke den første siger, at planeterne bevæger sig på ellipser. Der kræves nu kun følgende parametre til beskrivelse af baneformen:
Omløbstiden følger af værdien af storaksen (Keplers tredje lov, 1619).
I 1687 kunne Isaac Newton udlede Keplers tre love alene ud fra sine bevægelseslove og gravitationsloven.
Den Nationale Operative Stab (NOST), der er Danmarks øverste forum for krisestyring, trådte den 22. oktober sammen for at sikre håndteringen af den digitale brist, der førte til den midlertidige lukning af en række hjemmesider som for eksempel AULA og DMI.
Indpakningen af smør er blevet et omdiskuteret emne, efter danskeren Emilie Thalsgaard Johnson Laursen kritiserede den klassiske folieemballage i et åbent opslag på platformen LinkedIn.
Starlink er et satellitsystem, der er udviklet og opsendt af amerikanske SpaceX. Ukraine er afhængig af adgangen til Starlink for at afværge russiske missilangreb.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.