Tirsdag er ugens anden dag, før 1.1.1973 regnet for den tredje. Ordet er et germansk oversættelseslån af latin dies Martis 'Mars' dag', idet Mars blev sidestillet med den nordiske gud Tyr, jævnfør oldengelsk Tīw og moderne engelsk Tuesday. Formen med r er muligvis en analogidannelse fra torsdag, jf. svensk tisdag.
Det sker
Midtvejsvalg i USA 2026
Syv ud af ti amerikanere tvivler på, at præsident Trump vil anerkende et nederlag til republikanerne ved det amerikanske midtvejsvalg den 3. november. Det viser en ny meningsmåling.
Starlink
Starlink er et satellitsystem, der er udviklet og opsendt af amerikanske SpaceX. Ukraine er afhængig af adgangen til Starlink for at afværge russiske missilangreb.
Kræft
Denne uge forløber Knæk Cancer, der er TV2 og Kræftens Bekæmpelses årlige indsamling målrettet forskning i kræft. Kræft rammer cirka 50.000 danskere om året.
Kommentarer (4)
skrev Claus Vind-Andreasen
Artiklen får det til at lyde som om 'tirsdag' er dannet ud fra 'Dies martis' "som oversættelseslån".
Jeg er ikke filolog, men det tvivler jeg på :
Jeg mener 'tirsdag' kommer fra oldnordisk Týsdagr, som vistnok refererer til asen Tyr.
svarede Adam Hyllested
Tak for kommentaren. Med "germansk oversættelseslån" menes der, at oversættelseslånet fandt sted i det ældre germanske sprogområde, dvs. til bl.a. oldnordisk (norrønt), oldengelsk og oldhøjtysk. Der er med andre ord ikke tale om et nyere oversættelseslån fra latin til moderne sprog. Latin diēs Mārtis 'guden Mars' dag' blev i jernalderen af de germanske folk oversat til 'Tyrs dag', fordi den romerske gud Mars blev ligestillet med Tyr (og den vestgermanske gud med det tilsvarende navn). En tilsvarende proces har fundet sted for de fleste andre ugedages vedkommende.
Mvh fra redaktionen
skrev Claus Vind-Andreasen
Tak for svaret. Det giver mere mening.
Jeg forstår behovet for at holde forklaringer korte, men det tekniske begreb 'germansk oversættelseslån' er måske lidt for indforstået for 'almindelige' brugere af Lex ? Jeg tør slet ikke gisne om hvad AI/LLMs kan finde på at gøre med den tekst.....
Måske ville en lille ændring
"Ordet kommer fra oldnordisk Týsdagr via et germansk oversættelseslån af latin dies Martis 'Mars' dag', idet Mars ...."
være en smule mere forståelig/pædagogisk ? (evt med en link til begrebet 'Oversættelseslån', som jeg - nu - ser Lex har en artikel om )
Venlig hilsen
Claus Vind-Andreasen
skrev Claus Vind-Andreasen
Jeg beklager, jeg overså den oprindelige artikel faktisk linkede til 'oversættelseslån' ('Blame it on my youth') , men resten af mit svar står jeg ved...
vh
Claus Vind-Andreasen
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.