UNRWA

UNRWA anvender sin egen definition af, hvem der kan registreres som palæstinensisk flygtning. Det omfatter personer, hvis normale opholdssted var i Palæstina i perioden 1. juni 1946 til 15. maj 1948, og som mistede hjem og mulighed for at forsørge sig selv som følge af krigen. Efterkommere af registrerede palæstinensiske flygtninge kan også registreres hos UNRWA. Derfor er antallet af registrerede flygtninge vokset til omkring 5.9 millioner i dag.

UNRWA’s arbejde har udviklet sig siden 1950, og organisationen driver i dag skoler og sundhedsklinikker. Uddannelse er en af organisationens største opgaver, og UNRWA har opbygget et omfattende uddannelsessystem igennem årene. Samtidigt leverer UNRWA sundhedspleje og sociale ydelser og driver programmer for at forbedre infrastruktur i flygtningelejre. Organisationen finansieres næsten kun gennem frivillige bidrag fra FN's medlemsstater og andre donorer og har derfor ikke et fast bidrag fra FN's almindelige budget.

UNRWA er oprettet af FN's Generalforsamling og refererer hertil gennem organisationens Commissioner-General. Denne post udnævnes af FN’s generalsekretær og plejer at vare i treårige perioder. Lige nu har briten Christian Saunders stillingen som acting Commissioner-General, indtil der udpeges en fast leder.

Det er stadig Generalforsamlingen, der fastlægger og forlænger UNRWA’s mandat, hvilket betyder, at organisationen er afhængig af politisk opbakning fra FN’s medlemsstater.

UNRWA har ikke mandat til at søge eller promovere politiske løsninger på den israelsk-palæstinensiske konflikt. Opgaven er at levere hjælp og tjenester til de registrerede flygtninge.

UNRWA er tæt forbundet med konflikten og har derfor også været politisk omstridt. Kritikken af organisationen handler især om, at organisationens faciliteter og ansatte er blevet brugt af væbnede palæstinensiske grupper. Israel har i mange år kritiseret UNRWA og argumenteret for, at organisationen bør miste sit mandat.

Lande, der støtter UNRWA, har derimod fremhævet, at mandatet er fastlagt af Generalforsamlingen, og at UNRWA leverer grundlæggende tjenester til millioner af mennesker, som ikke kan overtages af andre organisationer. Konflikten blev skærpet i 2024, efter at Israel fremsatte anklager mod en række UNRWA-ansatte for at have deltaget i Hamasangrebet på Israel den 7. oktober 2023. UNRWA afskedigede de pågældende medarbejdere, og FN iværksatte undersøgelser af anklagerne. En uafhængig undersøgelse af UNRWA’s neutralitet anbefalede samtidigt en række reformer af organisationen.

Krigen i Gaza har gjort UNRWA’s rolle endnu mere central, samtidigt med at organisationen er blevet udsat for større politisk pres. I 2024 blev mere end 100 UNRWA-ansatte dræbt i Gaza, og organisationens faciliteter blev gentagne gange beskadiget. Samtidigt blev mulighederne for at udføre arbejde i Gaza og på Vestbredden begrænset. I alt havde organisationen i sommeren 2026 registreret 392 medarbejdere, der er blevet dræbt siden Gaza-krigens begyndelse (310 UNRWA-medarbejdere og 92 i forskellige støttefunktioner).

I oktober 2024 vedtog det israelske parlament, Knesset, to love der begrænser UNRWA’s mulighed for at operere i områder under israelsk kontrol og forbyder kontakten mellem israelske myndigheder og organisationen. Lovene trådte hovedsageligt i kraft i januar 2025.

FN og UNRWA har kritiseret lovgivningen og argumenteret for, at den gør det meget vanskeligt for UNRWA at udføre sit mandat.

UNRWA har fortsat palæstinensisk personale, der leverer uddannelse, sundhedsydelser og anden hjælp, men organisationens internationale personale har siden begyndelsen af 2025 haft stærkt begrænset adgang til de besatte palæstinensiske områder. FN’s Generalforsamling har samtidigt fastholdt organisationens mandat.

I december 2025 vedtog Generalforsamlingen resolution 80/77 om UNRWA’s fortsatte arbejde med 145 stemmer for, 10 imod, og 18 hverken for eller imod.

Danmark har gennem mange år været en betydelig økonomisk og politisk støtte til UNRWA. I Danmarks organisationsstrategi for UNRWA 2023-2027 er der afsat 105 millioner kroner årligt i kernebidrag.

Danmark har også gennemgående stemt for resolutioner i FN’s Generalforsamling, som støtter UNRWA’s mandat.

I 2023 stemte Danmark for resolutionen om UNRWA’s operationer, som blev vedtaget med 165 stemmer for, 4 imod, og 6 hverken for eller imod. Danmark var desuden en af resolutionens medforslagsstillere. I december 2024 stemte Danmark igen for en resolution om hjælp til palæstinensiske flygtninge.

Den danske støtte har samtidigt været ledsaget af krav om, at UNRWA lever op til krav om neutralitet og ansvarlighed. Efter anklagerne imod UNRWA-ansatte i 2024 støttede Danmark de internationale undersøgelser af organisationen og fremhævede behovet for reformer.

Danmarks linje overfor UNRWA illustrerer den bredere internationale diskussion om organisationen. På den ene side er der bred støtte til, at UNRWA fortsat leverer hjælp og tjenester til palæstinensiske flygtninge. På den anden side er der betydelig uenighed om organisationens rolle, neutralitet og langsigtede funktion.