Krigen i Gaza har gjort UNRWA’s rolle endnu mere central, samtidigt med at organisationen er blevet udsat for større politisk pres. I 2024 blev mere end 100 UNRWA-ansatte dræbt i Gaza, og organisationens faciliteter blev gentagne gange beskadiget. Samtidigt blev mulighederne for at udføre arbejde i Gaza og på Vestbredden begrænset. I alt havde organisationen i sommeren 2026 registreret 392 medarbejdere, der er blevet dræbt siden Gaza-krigens begyndelse (310 UNRWA-medarbejdere og 92 i forskellige støttefunktioner).
I oktober 2024 vedtog det israelske parlament, Knesset, to love der begrænser UNRWA’s mulighed for at operere i områder under israelsk kontrol og forbyder kontakten mellem israelske myndigheder og organisationen. Lovene trådte hovedsageligt i kraft i januar 2025.
FN og UNRWA har kritiseret lovgivningen og argumenteret for, at den gør det meget vanskeligt for UNRWA at udføre sit mandat.
UNRWA har fortsat palæstinensisk personale, der leverer uddannelse, sundhedsydelser og anden hjælp, men organisationens internationale personale har siden begyndelsen af 2025 haft stærkt begrænset adgang til de besatte palæstinensiske områder. FN’s Generalforsamling har samtidigt fastholdt organisationens mandat.
I december 2025 vedtog Generalforsamlingen resolution 80/77 om UNRWA’s fortsatte arbejde med 145 stemmer for, 10 imod, og 18 hverken for eller imod.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.